1. sep. 2024
Af Helle Skram de Fries

Kæmpe sejr for Daniel Wagner Jørgensen ved PL i Paris

Daniel Wagner.
Daniel Wagner.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau/Scanpix.
Den 31-årige para-atlet sprang sig til en flot sølvmedalje ved de paralympiske lege.

Lørdag aften skulle den danske para-atlet på banen ved de paralympiske lege (PL) i Paris, hvor han deltager i to discipliner: længdespring og l00 meter løb.

Lørdag gjaldt det længdespring, hvor Daniel Wagner Jørgensen sikrede Danmark den fjerde medalje med PL.

Daniel Wagner Jørgensen.
Daniel Wagner Jørgensen.
Foto: Carl Sport Media/SIPA/ Scanpix/Ritzau.

Som den topatlet Daniel Wagner Jørgensen er, gik han hjemmefra efter guldet, men er ovenud stolt og lykkelig for sin sølvmedalje, og den paralympiske rekord, han også satte – og havde - indtil den blev slået af hollænderen Joel Jong, der tog guldet.

Her er de tre finalister fra venstre: Daniel Wagner, hollandske Joel de Jong og Noah Mbuyamba, der begge er fra Holland.

Daniel Wagner Jørgensen, Joel de Jong og Noah Mbuyamba.
Daniel Wagner Jørgensen, Joel de Jong og Noah Mbuyamba.
Foto: Imago/Ritzau Scanpix.

Kæmpe forbillede

Samlet er det Daniel Wagners femte PL-medalje, og den fantastiske atlet, der som 14-årig mistede sit højre ben i en gymnastisk ulykke, er et kæmpe forbillede for para-sporten.

Hele Danmark lærte ham at kende, da han i 2022 kastede sig ud i en nye udfordring – langt udenfor sin komfortzone.

Nemlig ”Vild med dans”, hvor Asta Björk var hans dansepartner.

Daniel Wagner og Asta Björk.
Daniel Wagner og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul.

Her beviste han et kæmpe mod ved at konkurrere i noget helt ukendt og samtidig være den første para-atlet i ”Vild med dans”.

Plads i danskernes hjerter

I en konkurrence, hvor det både handler om at blive dygtige og samtidig vinde publikum og seernes gunst, vandt Daniel også her sølv – og en stor plads i danskernes hjerter.

Daniel Wagner og Asta Björk.
Daniel Wagner og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul.

Danmarks mål ved Paralympisk Lege 2024 er otte medaljer. Torsdag svømmede danske Alexander Hillhouse sig til guld, fredag tog taekwondokæmperen Lisa Kjær bronze, og fredag formiddag sikrede skytten Martin Black Jørgensen en bronzemedalje til Danmark.

Nu har Daniel Wagner bragt antallet op på fire. Søndag aften 21.35 skal Daniel Wagner Jørgensen på banen igen i det indledende 100 meter løb. Her fik han i 2016 en sølvmedalje.

Læs mere om: