10. jun. 2022
Af Stine Schou
Kasper Hjulmand om kærligheden: Vibeke gør mig bedre
Foto: Birger Storm
Det er 30 år siden, landsholdstræneren mødte sin kone, som er hans livs store kærlighed.
Han kalder hende the one and only. I år er det 30 år siden, Kasper Hjulmand, 50, mødte sin kone Vibeke, da de begge var på Vejle Idrætshøjskole og kærligheden varer stadig ved.
I et interview med Alt for Damerne fortæller landstræneren, hvorfor de stadig de gode for hinanden så mange år efter, han en aften i byen blev overrumplet af den lattermilde bornholmer med det gode festgen.
- Det er det her med, at vi er et hold. Når folk taler om, hvad jeg har været igennem, så siger jeg altid. ”Hvad VI har været igennem”. Vibeke er grunden til, at det hele har kunnet lade sig gøre. Vibeke har holdt sammen på tingene, fortæller han i det store interview, hvor han er på forsiden af ugens blad.Vibeke ved, hvad Kasper har brug for
Kasper Hjulmand fortæller, at han har haft lange perioder, hvor han har været væk på grund af arbejde. Én gang kom han hjem, og så stod hans golfkøller klar til afgang ude foran døren, For Vibeke vidste, at det var, hvad Kasper have brug for. At spille golf med sin gode ven.Foto: Hanne Juul
(…) - Vibeke har en fantastisk evne til at få det bedste frem i mig ved at være, som hun er, og hun gør mig også opmærksom på, hvordan jeg kan blive bedre. Så jeg bliver egentlig bare bedre af at være sammen med hende, fortæller Kasper Hjulmand om sin hustru, der arbejder i Dansk Psykologforening. I løbet af de 30 år, har parret fået tre børn sammen – Marcus på 23, Mikkel på 20 og Liva på 13 år.