Knusende dygtig Viktor Axelsen vinder China Open: Så store er præmiepengene
Søndag vandt Viktor Axelsen China Open for første gang i sin karriere og skrev sig atter ind i historiebøgerne.
Med en finalesejr på 21-16, 21-19 over kinesiske Lu Guang Zu leverede han et imponerende resultat i turneringen, som ikke er blevet afholdt siden 2019 på grund af coronapandemien.
Det 29-årige talent kan nu bryste sig af at have vundet alle de største individuelle turneringer i badmintonkalenderen.
Han har blandt andet vundet VM-guld, EM-guld, OL-bronze og OL-guld i herresingle, og kan nu også skrive China Open på CV'et over sine sejre.
Ikke småpenge
Med sejren ved China Open følger en pengepræmie på 140.000 dollar. Det svarer til 975.000 kroner.
Måske en del af pengene kan gå til den bryllupsfest, som Viktor Axelsen og hans hustru endnu ikke har holdt.
Parret blev nemlig gift i august i år, men vil først holde den helt store fest næste år, når der er mere tid i sports-kalenderen efter august 2024.
– Vi har ikke holdt et stort bryllup endnu, det kommer efter OL, har Viktor Axelsen tidligere udtalt ifølge B.T.