2. maj. 2013
Af Dorte Quist
Kom i god form som de kendte
Paprika Steen og Anne Bech
Foto: AOP
De kendtes fitnesstræner, Anne Bech, har gode råd til hvordan man bliver strand-lækker.
TV-værten Christiane Schaumburg-Müller, skuespilleren Paprika Steen og sangeren Karen Rosenberg er nogle af de kendte kvinder, der sværger til Anne Bechs fitness-programmer. Og nu er Anne Bech klar med en ny bog med titlen ”Kickstart din strandform på 28 dage”.
De kendte kvinder er ligesom mange andre kvinder blevet fit til strandturen, fordi de har gennemgået Anne Bechs benhårde træningsprogram og fulgt hendes kostråd.
Anne Bech indrømmer i B.T., at hendes program kræver hård disciplin.
- Jeg lægger ikke fingrene imellem, og det er hårdt. Men jeg garanterer, at hvis man følger planen, så er man rigtig fit på 28 dage. Men det kræver disciplin, og du må give afkald på nogle af de ting, du er vant til i din hverdag, siger Anne Bech.