Landin-brødrene: Sådan har vi det med hinanden
Det danske herrelandshold i håndbold er vant til at tilbringe rigtig mange timer med hinanden, og de kender derfor også hinanden rigtig godt. Men to af dem har et helt særligt forhold.
Niklas Landin: Det er en stor drøm
Venstrefløjen Magnus Landin og målmanden Niklas Landin er nemlig brødre, og de nyder nemlig at spille på hold sammen. Både på landsholdet og i klubben THW Kiel.
- Det er selvfølgelig super fedt at kunne dele de her oplevelser. Det var også en kæmpe oplevelse at dele VM-guld sammen. Det var en stor drøm for os begge to. Både at vinde og at kunne gøre det sammen. Men når vi er i kamp, tænker jeg ikke så meget over, at det er brormand. Så er han bare en del af holdet, fortalte Niklas Landin, da BILLED-BLADET mødte ham kort inden slutrunden.
Stor aldersforskel
Der er syv år mellem Niklas Landin, 32, og Magnus Landin, 25, og aldersforskellen gør også, at de to ikke hænger op ad hinanden hele tiden, selv om de er brødre.
- Det er fantastisk at være på hold sammen, men det er ikke fordi, vi hele tiden går op ad hinanden. Der er så mange andre, jeg også gerne vil tale med, fortalte Niklas Landin for et par år siden.
- Og så er han jo i fædregruppen, og jeg er i den yngre gruppe, tilføjede Magnus med et smil.
Niklas Landin er far til en søn på seks år og en datter på fire år.