Mathias Gidsel har privat fejring i vente, men han er slet ikke klar
Mathias Gidsels professionelle håndboldkarriere har ikke mange år på bagen, men ikke desto mindre har den unge dansker opnået flere imponerende resultater end de fleste.
Ikke mindst har han vundet hele to verdensmesterskaber – den seneste kom i hus søndag 29. januar, og dagen efter vendte han og resten af landsholdet hjem til Danmark for at blive fejret.
Efter nogle fridage bliver det atter tid til at vende retur til Tyskland, hvor Mathias Gidsel til daglig bor og arbejder.
- Hverdagen rammer lige så hårdt, som triumfen gør. Der et par dage fri nu, hvor vi skal forarbejde det lidt, og så kommer hverdagen, fortalte Mathias Gidsel på Københavns Rådhus.
Der går dog ikke mange dage, før endnu en stor begivenhed er i vente for danskeren, for Mathias Gidsel fylder 24 år den 8. februar.
Men hvordan dagen skal fejres, har VM-helten endnu ikke styr på.
- Jeg har ikke lige haft tid til at tænke over det, jeg har haft travlt i januar, lød det kækt fra Mathias Gidsel, der blandt andet har været optaget af hamre det ene mål efter det andet i kassen under VM - hvor han i øvrigt endte som topscorer.
- Jeg skal lige hjem og finde på nogle fødselsdagsønsker, lød det videre fra Mathias Gidsel, som desuden blev kåret som den mest værdifulde spiller ved VM.
Vilde billeder fra Rådhuspladsen: Så mange mennesker er mødt op for håndboldherrerne