26. mar. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Mathias Gidsel sætter ord på sin succes: Kommer med overraskende svar

Mathias Gidsel.
Mathias Gidsel.
Foto: Kaspar Wenstrup
Landsholdsstjernen Mathias Gidsel udpeger en af sine vigtigse kvaliteter, som han mener har bragt ham til der, hvor han er i sin karriere.

Landsholdsstjernen Mathias Gidsel har været med til at høste medaljer til Danmark.

Senest i januar hvor han var en af de bærende kræfter, da håndboldherrerne sikrede den fjerde danske VM-guldmedalje i træk.

Han er blevet kåret til verdens bedste spiller, og nu er han igen nomineret til titlen.

Men når verdensmesteren skal udpege, hvad der er nøglen til hans succes, er svaret overraskende.

For det handler ikke om at have den rigtige teknik eller være fysisk stærk, fortæller han til DR.

Det er noget helt tredje, som ifølge ham er altafgørende, hvis man vil have succes, nemlig mental bevidsthed. Det er noget, som stjernen har arbejdet meget med.

- Jeg vil sige, at hvis jeg har en spidskompetence, tror jeg faktisk, at det er det, der ligger oppe i hovedet på mig. At jeg med den disciplin og ærgerrighed kan performe to gange om ugen på det niveau uge efter uge, fordi det er det, jeg vil, og det er det, jeg brænder for, siger Gidsel til mediet.

Han forklarer, at når han ser på sin egen udvikling, så flugter hans succes sig med, hvordan han har haft det mentalt. Han slår fast, at man er nødt til også at arbejde med det mentale på lige fod med skudfinter og fodarbejde.

Mere om: