Michael Mørkøv på emotionel aften ved De Olympiske Lege: Mine børn græd, som jeg aldrig har set dem græde før
Det har været et fantastisk OL i Paris for den erfarne cykelrytter Michael Mørkøv.
Familien var samlet i velodromen i Paris, da Michael sagde et flot farvel til OL med en bronzemedalje i parløbet, som han kørte med Niklas Larsen.
Privat kører Michael parløb med fru Trine, og hun var i velodromen med parrets børn.
Mørkøvs børn græd
Det blev en meget følelsesladet affære.
– Mine børn græd, som jeg aldrig har set dem græde før. De har hele tiden ønsket, jeg vandt bronze, for jeg har jo i guld og sølv, så nu har jeg et sæt, lyder det fra Mørkøv i et opslag på DIF’s Instagramprofil ”Danmark til OL”.
Michael Mørkøv afslutter snart sin karriere og kører sit sidste løb i karrieren i Ballerup til vinter.
Danmarks Idrætsforbund ønsker ham tillykke med en flot karriere og fremhæver hans betydning for sporten.