Læs også
Trods flot kamp i målet: Althea Reinhardt i tårer efter knust OL-drøm
På en hård og alt andet end behagelig aften med semifinalenederlag til Norge i OL-håndboldhallen i Lille var det stærkt af flere af kvindelandsholdets spillere at vise overskud efter slutfløjt.
Naturligvis var der tårer, men spillerne glemte ikke deres fans på trods af det skuffende resultat, der betyder, at de danske kvinder nu må gå efter bronzemedaljen i stedet for guldet.
Kristina Jørgensen, som mod Norge langt fra spillede sin bedste kamp i landsholdstrøjen, var en af spillerne, der gik forrest, da fansene skulle plejes, lige efter kampen var slut.
Kristina gav sig smilende tid til de helt unge fans, der var glade for at komme helt tæt på deres håndboldidol.