Mie Skov og Carsten Mogensen: Ulykken har bragt os tættere sammen
Når man er 32 år og i topform som elitesportsmand, forestiller man sig på ingen måde, at man pludselig bliver ramt af noget, der næsten slår en ihjel.
Men som lyn fra en klar himmel faldt badmintonspilleren Carsten Mogensen om på sit hotelværelse, da han og double-makkeren Mathias Boe for fire måneder siden var i Rusland for at spille EM.
Nu skal herredoublen afsted til OL i Rio – og det er næsten lige så uforståeligt, som det, at Carsten Mogensen faldt om, ramt af en aneurisme – en blødning i hjernen.
Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!
Hastede til Rusland
Hans kæreste - den tidligere bordtennisspiller Mie Skov - fik naturligvis et chok og hastede sammen med parrets lille søn Noah Benjamin på et år til Rusland, for at være hos sin Carsten, der var blevet hasteopereret.
Tiden efter operationen og frem til den sensationelle status, at Carsten Mogensen skal til OL i Rio, har været sej, svær, hård – og også fantastisk.
- Jeg er ovenud lykkelig og ovenud taknemmelig, fortalte Mie Skov til Jes Dorph-Petersen i ”Go’ aften Danmark”.
En kamp jeg ville vinde
Inden Carsten Mogensen blev kørt til operation, var han ikke klar over, hvor slemt det var. Og det var kun godt. For halvdelen, der rammes af en aneurisme, dør af det.
Efter operationen har Carsten Mogensen været fast besluttet på, at han VILLE tilbage til sig normale liv.
- Jeg tænkte, at den her kamp VIL jeg vinde. Det er ikke EM eller VM, det er mit livs kamp, og den napper jeg! lød det fra Carsten Mogensen.
Han sejrede
Og i dag er han et levende bevis på, at han har vundet kampen. Og så på bare fire måneder.
Både Carsten Mogensen og Mie Skov ville naturligvis helst have været foruden det kæmpe chok og den svære tid, de har været gennem.
Selv om den rationelle sportsmand har knoklet helt umenneskeligt meget for at komme tilbage i topform, tør godt selv sige, at det er et mirakel.
Efter aftenens udsendelse den 1. juli lagde Mie Skov denne Facebook-opdatering med foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe:
Go’ Aften Danmark - vi er ude på den anden side - uvirkeligt forår taknemmelighed dig & mig i silende regnvejr - det hyggeligt - alt for hyggeligt vi er drivvåde nu.