Læs også
Mikkel Hansen og Stephanies store lykke
Mikkel Hansen har i mange år været en stor håndboldsstjerne med international succes, men nu vender han snart hjem til Danmark.
Det erfarer blandt andre TV 2.
33-årige Mikkel Hansen bor i dag i Paris med sin søn og hustru, og han har siden 2012 spillet i den franske storklub Paris Saint Germain. Men når hans kontrakt udløber i sommeren 2022, flytter han hjem til Danmark for at spille i Aalborg Håndbold.
Det betyder samtidig, at Mikkel Hansen kommer tættere på sin familie.
Han og hustruen Stephanie Gundelach har sønnen Eddie Max på to år, og senere på året venter parret endnu en søn.
Mikkel Hansen er blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller tre gange, og fra næste sommer får man igen glæde af hans evner i den danske liga.