Mikkel Hansen fortæller om hård tid: Ramt af blodpropper og tricktyveri
For fem måneder siden, da håndboldspilleren Mikkel Hansen stadig var stjerne i storklubben Paris Saint Germain i den franske hovedstad Paris, blev Mikkel ramt af et par alvorlige blodpropper, der havde spredt sig til lungerne.
Mikkel Hansen hårdt ramt
Det ramte ham og familien hårdt, for nu ventede tre-seks måneders behandling med blodfortyndende medicin, og dermed måtte han stoppe med øjeblikkelig virkning hos PSG.
Helbredsproblemerne var et chok for Mikkel og hans kone, og de havde samtidig kun lige på det tidspunkt haft få uger til at komme sig over et andet chok.
Uhyggeligt tricktyveri
Tidligt i marts blev Mikkel Hansen og hans kone således udsat for et dramatisk tricktyveri i deres private bolig i Paris.
Der blev stjålet smykker og værdigenstande for en lille halv million kroner.
Dermed blev afslutningen på årene i Paris ikke god, og det har smertet Mikkel Hansen, der ellers har nydt sine sæsoner i PSG og sit liv i Paris.
- Det har været hektisk. Der er sket lidt forskelligt, må man sige. Men jeg er ked af og frustreret over den måde, som det sidste halve år udspillede sig, lyder det fra Mikkel Hansen til BT.
Stjerne i Aalborg
Denne sæson tørner Mikkel ud for Aalborg Håndbold, og det er der kæmpe forventninger til, for den hårdtskydende Hansen regnes stadig for en af verdens bedste håndboldspillere.