Mikkel Hansen må stå tidligt op
Danmarks bedste håndboldspiller Mikkel Hansen har for længst sammen med sin forlovede Stephanie Gundelach og deres lille søn Eddie Max forladt Frankrigs hovedstad Paris, hvor de til daglig bor, for at komme hjem til Danmark og en hverdag i coronakrisen i et sommerhus.
Mikkel Hansen og familien bor i sommerhus
Den lille familie tackler den svære tid med corona-udfordringer i sommerhuset, hvor de har god mulighed for at komme ud i den friske luft.
Det fortæller Mikkel Hansen om i podcasten TV 2 Håndbold.
Mikkel fortæller i podcasten også, at han normalt godt kan lide at sove længe, men det kan han ikke helt i denne periode.
Det er så lyst i sommerhuset
- Nu har jeg fået en søn, som gerne vil op klokken fem, mens vi er i sommerhus, fordi der er så lyst, lyder det fra Mikkel Hansen, som dog ikke klager over sønnens tidlige start på dagen.
Hyggeligt med et vækkeur
Hansen, der til daglig spiller i den franske storklub Paris Saint Germain, synes det er hyggeligt at have et vækkeur i lille Eddie Max.
Mikkel dovner den ikke
På den måde ligger håndboldhelten jo så ikke og dovner hver dag, og det kunne ifølge Mikkel selv sagtens have været tilfældet, hvis det ikke havde været for sønnen.