15. sep. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Miraklet er en realitet: Holger Rune jubler over kammeraternes vilde præstation

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Holger Rune
Slaget er tabt uden Holger Rune på holdet. Sådan tænkte de fleste eksperter før Danmarks tennislandsholds David Cup-kamp mod storfavoritterne fra Kasakhstan. Holger Rune måtte melde afbud til matchen på grund af et presset program.

Danmarks herrelandshold i tennis uden Holger Rune er ikke en frygtindgydende enhed på papiret – langt fra.

Derfor var Davis Cup-holdet fra Kasakhstan da også gigantisk favorit på hjemmebane i Astana mod afbudsramte Danmark.

Danmarks tennisherrer viste dog, at de kan klare sig uden Holger Rune, for de leverede lidt af et ketsjermirakel.

Den danske herredouble med August Holmgren og Johannes Ingildsen vandt i dag doublen over Kasakhstans Aleksandr Nedovyesov og Alexander Bublik med 7-6, 6-3.

Johannes Ingildsen og August Holmgren
Johannes Ingildsen og August Holmgren
Foto: Ulises Ruiz/AFP/Ritzau Scanpix

Holger Rune jubler hjemmefra

Dermed slog Danmark overraskende Kasakhstan med 3-0 i en stor Davis Cup-triumf.

De sidste to singhlekampe er nu uden betydning.

Lørdag havde Elmer Møller og August Holmgren med to vildt overraskende singlesejre sørget for, at herredoublen søndag formiddag dansk tid kunne gøre arbejdet færdig med en sejr, og det skete.

Mon ikke Holger Rune, der måtte melde afbud til landskampen på grund af et presset program, sidder derhjemme og jubler over kammeraternes vilde præstation.

Læs mere om: