Morten Stig Christensen om juleudfordring: Jeg tror på det
Norge har på grund af corona-situationen givet op, så nu overtager Danmark alle forpligtelserne og bliver sandsynligvis ene-arrangør af Europamesterskabet i kvindehåndbold i december.
Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2020 afvikles fra den 3.-20. december, og skulle efter planen have været arrangeret af Danmark og Norge i fællesskab.
Morten Stig Christensen på overarbejde
Slutrunden med deltagelse af det danske landshold byder på i alt 16 nationer, der skal spille om guldmedaljer.
Generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen, er allerede nu i gang med ekstraarbejde sammen med et erfarent hold af danske arrangører og medarbejdere i håndboldforbundet.
Det bliver hårdt
- Jeg tror på det, siger Morten Stig Christensen til TV 2 News, selvom Danmark nu blot har 17 dage til at få udført en masse arbejde, man normalt bruger et års tid til, når man skal stable en hel turnering med 16 hold på benene.
Dårlig forretning
EM-Håndboldturneringen bliver på alle områder en vanskelig udfordring for Morten Stig Christensen og resten af Dansk Håndbold Forbund, da der ikke er tilskuere til kampene, og dermed går man glip af enorme indtægter på den front.