Ni år siden sidst, men nu sker det endelig: Holger Rune og barndomsveninden sammen igen i aften
Danske sportsstjerner har invaderet Frankrig, og i dag sættes det helt store angreb ind, når Joans Vingegaard træder endnu mere i karakter i Alperne, mens Holger Rune og Clara Tauson sammen skal kæmpe for hæder og ære til Danmark i mix-tennisturneringen Hopman Cup, der afvikles i Nice i Sydfrankrig.
En landskamp i Hopman Cup består af en damesingle, herresingle og en mixed double-kamp
I Hopman Cup spiller Danmarks Holger Rune og Clara Tauson i dag mod et par fra Schweiz.
Holger Rune og Clara på banen sammen i aften
Tauson spiller sin singlekamp mod Celine Naef ca. klokken 16.00, mens Holger Rune spiller mod Leandro Riedi ca. klokken 18.00.
Og klokken ca. 21.00 går Holger og Clara så på banen i den længe ventede mixed double mod Naef og Riedi.
Se med på TV 2 Sport
Det er første gang i ni år, at Holger Rune og Clara Tauson spiller mixed double sammen.
Sidst det skete var, da de var U12 spillere og vandt deres første ungdomsmesterskab sammen på banerne i Hellerup-klubben HIK.
TV 2 Sport viser alle de tre tenniskampe i dag med Clara Tauson og Holger Rune på banen.