Nikolaj Jacobsen klar til nyt kapitel: Frygter noget helt særligt
Landstræner Nikolaj Jacobsen har for første gang udtaget en trup, efter stjerneduen Mikkel Hansen og Niklas Landin er stoppet på herrelandsholdet i håndbold.
- Vi skal bruge samlingen på at kigge frem mod et spændende VM, som delvist er på hjemmebane, og så skal vi arbejde videre med mange af de gode ting fra OL. Samtidig er jeg nødt til at kigge på belastningen på spillerne, efter flere af dem også har haft en hård sommer, siger landstræner Nikolaj Jacobsen til danskhaandbold.dk.
Mathis Gidsel samt Pytlick og Saugstrup skånes
For at undgå overbelastning er Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Magnus Saugstrup kun med i den første af to EHF Euro Cup kampe i november.
De tre stjerner spiller med i kampen på hjemmebane mod Norge onsdag den 6. november, og derefter rejser trioen retur til deres tyske klubber, hvilket betyder, at de ikke er med et par dage senere til kampen mod Sverige på udebane.
Nikolaj Jacobsen frygter, at de store profiler Gidsel, Pytlick og Saugstrup bliver overbelastet, hvis han bruger dem meget i begge kampe, og derfor skåner han dem.
- Jeg er nødt til at passe på dem, og det gør deres klubber også, så det vil vi gerne hjælpe med. Det er helt naturligt at skåne dem lidt, for det er tre spillere, der slider og slæber for deres klubhold og også knoklede under hele OL. Men jeg kommer ikke til at lade nogen spillere knokle igennem i begge kampe, siger Jacobsen til dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.