6. aug. 2024
Af Pelle Rigtrup

Noget helt nyt: Derfor er Morten Spiegelhauer en del af TV 2's OL-hold

Morten Spiegelhauer.
Morten Spiegelhauer.
Foto: Lars H. Laursen
Morten Spiegelhauer vil under OL kommentere på en helt særlig sportsgren, og det er slet ikke tilfældigt, at valget er faldet på ham.

Vi kender alle Morten Spiegelhauer som vært på TV 2's "Operation X", hvor han i 20 år har været med til at afsløre fusk, svindel og meget, meget andet.

Men lige for tiden har han skiftet rollen som undersøgende vært ud med en helt anden rolle.

55-årige Spiegelhauger er således en del af TV 2's OL-hold.

Her har han fået til opgave at kommentere en af de nyere sportsgrene ved de olympiske lege - klatring.

Det er blot anden gang, at klatring er på OL-programmet, og det er ikke tilfældigt, at det lige netop er Morten Spiegelhauer, der skal agere kommentator.

TV-værten er meget passioneret omkring klatring og har selv dyrket klatring i 25 år.

Morten Spiegelhauer er dog ikke alene om opgaven. Han får selskab af danmarksmesteren i konkurrenceklatring Katrine Salling.

Læs mere om: