Nu blander chefen sig efter vildt rygte om Mathias Gidsel
Et ret vildt rygte om Mathias Gidsel er et hot tema i den tyske sportspresse i denne tid.
Gidsel rygtes således væk fra sin nuværende klub Füchse Berlin til fordel for klubben Flensburg-Handewitt fra sommeren 2026.
Det skulle ifølge rygtet ske, selv om den danske superstjerne faktisk er på kontrakt i Berlin til 2028.
Füchse Berlins direktør, Bob Hanning, der er Mathias Gidsels chef, understreger dog, at man vil holde på Gidsel for enhver pris.
Mathias Gidsel og Katrine nyder livet
– Der findes ikke de penge i verden, der kan sende Gidsel væk, siger direktør Hanning blandt andet til det tyske medie Bild.
Der er da heller ikke noget, som indikerer, at Mathias Gidsel er på vej væk fra Berlin.
Gidsel har tidligere på året købt lejlighed i Berlin, og den er han sammen med kæresten Katrine ved at få godt styr på.