Nyforelsket Caroline Wozniacki i topform i Qatar
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki var engang klodens bedste kvinde med ketsjer og bold, men i dag er hun røget et stykke ned ad verdensranglisten og er kun nummer 18. Også privat har Wozniacki oplevet både op- og nedture. Værst var det, da hendes tidligere kæreste, golffænomenet Rory Mcllroy, kort før parrets bryllup i 2014 trak sig og gik fra Caroline.
Wozniacki kæmper videre
Caroline er måske nok blevet slået ud af et par tennisturneringer siden, men overordnet er hun en sej kvinde, som ikke er blevet slået ud af modgang. I disse dage høster hun frugterne af sin fighting spirit. Wozniacki har med præcise slag og knaldhårde server spillet sig i finalen i den stærkst besatte Qatar Open-turnering. En kæmpe præstation. Samtidig udstråler hun et enormt overskud udenfor banen, der måske skyldes, at hun har fundet kærligheden.
Caroline forelsket i basketstjerne
Ifølge kilder helt tæt på Caroline er hun forelsket i den amerikanske basketball-spiller David Lee. Tennis-stjernens bror Patrick Wozniacki fortalte for nylig Ekstra Bladet om søsterens lykke. Han kom også ind på, hvornår og hvordan Caroline introducerede Lee som hendes nye kæreste. I januar i år sendte hun Patrick en sms for at fortælle den gode nyhed. - Så det er ret nyt for mig. Jeg tror, det er rigtigt godt, sagde Patrick Wozniacki forleden til Ekstra Bladet.
Uvejr i Qatar
I Qatar Open har Wozniaki de seneste dage imponeret mod stærke modstandere og under vejrmæssige forhold, der har givet en del udfordringer. Således er et par af hendes kampe blevet udsat op til flere gange på grund af voldsom regn i Doha. Det betød blandt andet, at hun måtte afgøre sin kvartfinale og semifinale samme dag. Faktisk indenfor fire timer. Caroline servede og flugtede som en drøm og besejrede i semifinalen den regerende oplympiske mester Monica Puig fra Puerto Rico i overbevisende stil. Efter planen spiller den danske tennis-dronning finale i Qatar sent lørdag. Modstanderen er Karolina Pliskova fra Tjekkiet.
LÆS MERE: Caroline Wozniacki på den røde løber