Nyt fra Lars Høgh: Åben omkring sin sygdom
Lars Høgh, der er tidligere fodboldmålmand for OB og det danske landshold, står bag en helt ny bog, der tager et alvorligt og vigtigt emne op.
Lars Høgh fortæller om sygdomsforløb
Høghs forløb med kræftsygdom er et bærende tema i bogen ”Den lyse side”, som udkommer sidst i maj.
- Bogen handler om de tanker, jeg har gjort mig undervejs i mit sygdomsforløb, siger 61-årige Lars Høgh til B.T. og fortsætter.
Er åben
- Jeg har været ret åben omkring min sygdom, for jeg synes, der ligger et budskab i det. Det har ikke været helt nemt undervejs, da der både er gode og dårlige tider i sådan et forløb, lyder det fra Høgh, der med sin bog håber på at kunne give læserne en fornemmelse af, hvordan det er at blive ramt af en forfærdelig sygdom, som rigtig mange desværre bliver ramt af.
Har det godt
Det var i 2018 at Lars Høgh, der i dag blandt andet er knyttet til det danske fodboldlandshold som målmandstræner, fik konstateret kræft i bugspytkirtlen.
Siden da har han været gennem operation og behandlingsforløb, og han har det efter eget udsagn godt i denne tid.