
Peter Schmeichel var omgivet af sine børnebørn: Den største rolle i mit liv

Peter Schmeichel var omgivet af kærlighed, da der tirsdag aften var premiere på dokumentaren ”Schmeichel”, som har målmandslegenden i fokus.
Premieren fandt sted på det populære hotel Villa Copenhagen, hvor flere kendisser var mødt op for at støtte Peter Schmeichel.
Blandt gæsterne var stjernens hustru, Laura von Lindholm, og datter, Cecilie Schmeichel.
Peter Schmeichel fik desuden støtte fra tre helt særlige personer, nemlig tre af børnebørnene.
Cecilie Schmeichels to børn, Sofie og Noah, var mødt op på deres morfars store aften. Det samme var Kasper Schmeichels ældste barn, Max.
Sammen med hustruen Stine har Kasper Schmeichel desuden døtrene Isabella og Nanna Sofia, der ligesom deres forældre desværre ikke kunne være til stede på premiereaftenen.
Resten af familiens tilstedeværelse bragte dog stor lykke hos Peter Schmeichel, der især glædede sig over at have tre af sine børnebørn ved sin side.
Det skriver SE og HØR, der talte med fodboldikonet til premieren.
- Den største rolle i mit liv lige nu er jo at være morfar og farfar, lød det fra Peter Schmeichel til mediet.
Se de søde familiebilleder fra premieren i galleriet herunder:
Peter Schmeichel omgivet af børnebørnene

