Rørende far-søn øjeblik: Det sagde Mikkel Hansen til sønnen Eddie Max lige efter guldfinalen
Mikkel Hansen er færdig med harpiks og håndbold efter en lang og glorværdig karriere, der blev rundet af med en OL-guldmedalje søndag i Frankrig.
Da Mikkel kom ud til sin kone Stephanie og deres sønner Eddie Max og Vince, var han klar til kærlighed og familiehygge.
Han fik hurtigt fat i sin ældste søn Eddie Max, som kom op på armen, og det var tydeligt at se på den femårige dreng, at han var glad for at komme tæt på sin far igen.
Eddie Max var vild med Mikkels medalje
Eddie Max var bestemt også meget optaget af guldmedaljen, som Mikkel havde om halsen.
Som det første efter finalen sagde Mikkel Hansen følgende til sin ældste dreng:
Vil du have den på?
Eddie Max fik hurtigt fat i guldet, som han intenst beundrede, og så talte Mikkel med sin søn om den nye medalje og om alle de andre guldmedaljer, som Hansen har derhjemme.