29. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Rørende øjeblik: Derfor kunne cykelrytter Jonas Vingegaard ikke holde tårerne tilbage

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-06-29t202510.182.png
Foto: Claus Fisker
Den danske cykelrytter var rørt til tårer, da han onsdag aften deltog i følelsesladet aften i Tivoli.

Cykelrytteren Jonas Vingegaard blev rørt til tårer, da han onsdag aften deltog i holdpræsentationen for Tour de France 2022.

Her modtog han en kæmpe hyldest fra de mange tilskuere i Tivoli.

Aftenens værter Dennis Ritter og Stine Bjerre Mortensen lagde hurtigt mærke til, at Jonas Vingegaard stod med tårer i øjnene.

Men det var ikke kun tårerne, han kæmpede med. Det var også ordene. Derfor måtte cykelrytteren have lidt tid, før han satte ord på det rørende øjeblik:

– Det er meget følelsesladet. Jeg vil bare sige tak til alle. Sikke en varm velkomst, sagde Jonas Vingegaard på scenen foran det store publikum.

Efterfølgende fortalte han til den fremmødte presse, at det var et overvældende øjeblik, der var kommet bag på ham:

– Jeg blev rørt over, at der er så mange, der er mødt op i Tivoli. Det havde jeg ikke regnet med.

Læs mere om: