6. aug. 2024
Af Lene Skriver Bak

Sandra Toft brød sammen, inden kvartfinalen var slut

Sandra Toft.
Sandra Toft.
Foto: Liselotte Sabro/Ritzau Scanpix
Landsholdsmålvogteren Sandra Toft brød grædende sammen, inden Danmarks kvartfinale mod Holland blev fløjtet af.

Den danske målvogter Sandra Toft brød grædende sammen på den danske bænk i de sidste minutter af OL-kvartfinalen mellem Danmark og Holland.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-06/20240806-WEN---HANDBOLD-087-550.jpg
Sandra Toft og Kathrine Heindahl.
Foto: Kaspar Wenstrup

Fra udskiftningsbænken kunne Sandra Toft se kollegaen Althea Reinhardt, 27, levere en fremragende præstation, men det var på ingen måde rivalisering, der fik tårerne til at løbe hos 34-årige Sandra Toft.

– Althea var helt fantastisk og vi har det så godt sammen. Det gjorde mig meget rørt, og så er jeg bare glad for, at min største drøm stadig lever! Jeg kan slet ikke styre mine følelser lige nu, sagde en stadig meget berørt Sandra Toft til DR efter kampen, da hun blev spurgt om, hvordan hun oplevede kampens sidste minutter.

– Det var meget rørende. Jeg blev utrolig emotionel, lød det til en start fra den danske landsholdsveteran.

DRs udsendte spurgte senere, hvorfor OL betyder så meget for Toft.

- Fordi det har været min store drøm i de 16 år, jeg har været her. Jeg nyder hvert sekund og at pigerne leverer sådan her i dag og tager os til en semi, det gør mig meget, meget glad.

Læs mere om: