Sandra Toft er udtaget til landsholdet, men spiller ikke: Her er forklaringen
Torsdag spiller det danske kvindelandshold i håndbold den ene af to kvalifikationskampe mod Kosovo.
Det er også en optakt til, at kvindelandsholdet i december skal spille VM i Danmark.
Så landstræner Jesper Jensen skal udse sig, hvilke spillere der skal med til slutrunden.
Men mange seere vil nok undre sig, når de følger kampen på TV 2 torsdag aften.
For den faste målmand Sandra Toft vil ikke være på banen. Og det er på trods af at hun faktisk allerede har sikret sig en plads på landsholdet til det kommende VM.
Ifølge TV 2 Sport er der en god forklaring på det.
For landstræner Jesper Jensen har allerede meldt ud, at han ikke har brug for at se Sandra Toft mere an. Hun er, hvor hun skal være.
Derfor har han besluttet, at det er to andre målmænd, han skal vurdere i de to kampe mod Kosovo.
- Det er specielt. Jeg er forståelig over for situationen, men man vil altid gerne spille. Men så får jeg en friweekend, når pigerne spiller i Kosovo. Det er, hvad det er. Jeg vil altid gerne spille, men forstår det godt, har Sandra Toft fortalt til TV 2 Sport.
Det er altså Althea Reinhardt og Anna Kristensen, der hver især skal vise sig frem, når Danmark møder Kosovo torsdag og lørdag.
Torsdagens kamp kan ses på TV 2 klokken 20.50.
Lørdagens kamp kan ses på TV 2 Sport klokken 20.15.