Sarah Iversen glemmer det aldrig: En samtale med sin mand fik afgørende betydning
EM-sølv, VM-bronze og OL-bronze.
Landsspiller Sarah Iversen har allerede vundet tre medaljer for Danmark.
Lige nu jagter hun endnu en medalje ved EM-slutrunden, hvor Danmark er i gang med mellemrundespillet.
Der er ingen tvivl om, at den 34-årige håndboldstjerne er en af de rutinerede kræfter på holdet.
Men en af årsagerne til Iversens succes - hvis man spørger hende selv - er hendes mand, Mark Iversen, som hun mødte for over 15 år siden.
Hun husker særligt én samtale, som de havde blot en måned, efter de havde mødt hinanden. Den har været afgørende for, at hun har fået indfriet sin drøm om en landsholdkarriere.
Det fortæller hun til Jyllands Posten.
Hun havde lagt alle kortene på bordet og fortalt ham, at hun drømte om at gøre håndbold til sin levevej,
- Dengang spillede jeg kun i 1. division, men Mark fastslog hurtigt, at han var indstillet på at følge mig rundt i håndboldverdenen, hvis jeg ønskede at jagte den karrierevej. Det var en ret vild melding og lidt af en erklæring, lyder det fra Sarah Iversen.
Mark friede til Sarah, da de var på ferie i Thailand i 2018. Året efter blev de gift.
To år senere fik de sønnen Elliot.