Se billederne: Kendte danskere til fodboldkamp i Parken
Torsdag aften den 23. marts spiller det danske herrelandshold i fodbold EM-kvalifikationskamp i Parken.
Fodboldholdet skal spille mod Finland på hjemmebane, og det betyder, at der er fyldt godt op på tilskuerpladserne.
Blandt de fremmødte er flere kendte danskere, som er mødt op for at heppe på Danmark, blandt andre Mads Steffensen, Nicklas Bendtner og Helle Thorning-Schmidt.
Der er kampstart i Parken kl. 20.45, og kampen vises direkte på TV 2 og TV 2 Play.
I galleriet øverst i artiklen kan du se alle de kendte, som dukkede op i Parken.
Torsdagens kamp er den første i kvalifikationsturneringen frem mod EM i Tyskland i 2024 for Danmarks fodboldherrer.
Samtlige 10 kampe i EM-kvalifikationen spilles i 2023. Efter de to kampe i marts mod Finland og Kasakhstan skal der spilles to i midten af juni, ligesom der også venter to kampe i henholdsvis september, oktober og november.