SE BILLEDET: Hans Lindbergs søn fejrede fødselsdag i fars fravær
Den 35-årige håndboldspiller Hans Lindberg har ikke været hjemme i Danmark til at fejre, at sønnen Aron mandag fyldte et år.
Desværre har pligten kaldet ham til OL i Rio de Janeiro, hvor han støtter op om herrelandsholdets kamp for guld.
Heldigvis har mor Jeanette Mackenhauer sørget for, at den lille dreng er blevet hygget om på bedste vis.
SE BILLEDET: Hans Lindberg poserer med sin lille søn
Venner og familie inviteret til fest
- Aron Augusts 1 års fødselsdag holdt vi i de smukke Dollerup bakker i det gamle ishus Ravnsbjerghus, skriver hun til BILLLED-BLADET.
Fødselsdagsfesten blev holdt med de nærmeste venner og familie, der var inviteret til grill, hjemmebagte boller og naturligvis også en stor lagkage.
Den lille lagkage, der kan ses nedenunder på billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, er dog Arons helt egen.
Aron måtte vente på fars gave
Det var Arons gudmor Mariam Mistry, der ejer Serenity Cupcakes, som har fremstillet den flotte lagkage.
Hans Lindberg har ligeledes på forhånd afsløret i en opdatering på Facebook, at sønnen må vente med at få sin fødselsdagsgave af far.
Håndboldspilleren har desuden kunnet fejre, at hans selv fyldte 35 år den 1. august, mens han var på vej til Rio de Janeiro.