Serena Williams vinder sin sjette Wimbledon-titel
Serena Williams vandt Wimbledon-titlen ved at slå Garbine Muguruza med 6-4, 6-4. Og sejren sikrede den amerikanske verdensetter en "Serena Slam". Det vil sige, at hun er indehaver af alle fire Grand Slam-titler, nemlig US Open 2014, Australian Open 2015, French Open 2015 og nu Wimbledon.
Det er anden gang i karrieren, at Serena Williams laver denne kæmpe bedrift. Første gang var i 2002-2003. Det store øjeblik kommer, når US Open går i gang i slutningen af august. Kan den nybagte Wimbledon-mester vinde der, vil hun opnå en ægte Grand Slam - det betyder, at man vinder de fire største turneringer i samme kalenderår.
Serena og rekorderne
Det var 21. gang i karrieren, at Serena Williams kunne trække sig sejrrigt ud af en Grand Slam-finale. Dermed nærmer hun Steffi Grafs rekord på 22 titler i den Open Era - perioden efter 1968.
Amerikaneren er også den ældste spiller i Open Era, som vinder en grand slam-turnering i single. Serena Williams er 33 år og 289 dage, og hun slår dermed Martina Navratilova, som vandt Wimbledon i 1990 i en alder af 33 år og 263 dage.