Skønne billeder: Michael Laudrups hyggestund med barnebarnet
Der var i den grad fodboldfeber i fanzonen på Ofelia Plads i København fredag, da EM blev skudt i gang.
Det var før, nogen vidste, at Christian Eriksen dagen efter ville falde om midt under Danmarks kamp mod Finland.
Michael Laudrup på banen med sine sønner
I fanzonen var der arrangeret showkampe, som en række kendte danskere deltog i. Og publikum kunne se både tidligere fodboldstjerner, tv-værter og musikere vise tricks og score masser af mål.
Blandt de store stjerner var landsholdslegenden Michael Laudrup, som i dag fylder 57, og han havde familien med på sidelinjen.
Han var på banen i hele tre showkampe, og i den sidste af dem, havde han glæden af at være på hold med sine to sønner, Andreas og Mads Laudrup.
- Det er altid sjovt at spille med dem, fortalte Michael Laudrup, da han kom fra banen.
Her ventede resten af familien, for også hustruen Siw og datteren Rebecca havde fundet vej til Ofelia plads. Sidstnævnte havde sin etårige datter Ellen med, og hun var et stort hit hos sin morfar.
Se de dejlige billeder af Michael Laudrup og barnebarnet i galleriet herover.