28. dec. 2013
Af af ELLE, Aller Media

Sophie Fjellvang-Sølling: Derfor elsker jeg vinter

Sophie Fjellvang-Sølling
Sophie Fjellvang-Sølling
- Når der er sne, så lyser alt op, og jeg elsker, når det er rigtigt frostvejr, forklarer skiløber Sophie Fjellvang-Sølling.

Sophie Fjellvang-Sølling er professionel skiløber og har løbet på ski, siden hun var 12 år. Hun har deltaget i både VM og OL, men har i dag skruet ned for karrieren som professionel skiløber og bruger i stedet tiden på bl.a. at undervise i skiløb og skrive artikler om forskellige ski-destinationer.

På grund af karriereskiftet har Sophie med egne ord, ’kun været seks uger på ski’ sidste år. Senest har hun været aktuel med TV 2-programmet ”Skiskolen”.

- Jeg har nok haft flere vinterdage end de fleste andre mennesker, fordi jeg har opsøgt sne og kulde så meget, siger Sophie Fjellvang-Sølling.

Af samme årsag bliver hun aldrig nedslået, når vintervejret nærmer sig, fordi hun længes mod sommeren.

- Når der er sne, så lyser alt op, og jeg elsker, når det er rigtigt frostvejr, når sneen knirker under fødderne, det er stjerneklart, og kulden bider i huden, siger hun.

Danskerne skal udforske skidestinationer

Igennem sin karriere har hun også udforsket mange udenlandske skisportsdestinationer, hvilket gælder for de fleste danskere.

- Der er i hvert fald ikke nogen grund til at lade sig begrænse i forhold til ski, bare fordi man er født i et land uden bjerge, siger hun.

Sophie Fjellvang-Sølling mener ligefrem, at det er en følelse af frihed, hun får, når hun spænder skiene på, fordi hun udfordrer sig selv og samtidig oplever den fri natur.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: