15. dec. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Stor ros på trods af, at guldet glippede: Lærke Møller og Sofie Bæk trøster sølvpigerne

Lærke Møller og Sofie Bæk
Lærke Møller og Sofie Bæk
Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix
De danske håndboldkvinder må nøjes med sølv ved EM efter at have kæmpet flot mod den norske overmagt. Det gør ondt, at guldet glippede, men midt i skuffelsen er der stor ros til Jesper Jensens hold.

De hårdt kæmpende danske håndboldkvinder må nøjes med EM-sølv, og det er noget, som gør ondt, når man nu har drømt om guldet.

De danske kvinder kæmpede flot, men det var ikke nok mod Norges storfavoritter, som især i anden halvleg skruede så meget op for tempoet, at det var umuligt at følge med for de rød-hvide profiler.

Lærke Møller og Sofie Bæk med trøstende ord

Nederlaget blev desværre på hele 23-31, efter de rød-hvide kun havde været bagud med en enkelt pind efter første halvleg.

I TV2-studiet i hallen i Wien fandt eksperterne Lærke Møller og Sofie Bæk de trøstende ord frem, for Danmarks EM-kvinder har overordnet leveret en meget flot turnering med flere flotte kampe.

- Jeg synes, Danmark har spillet rigtig, rigtig flot, sagde Lærke Møller blandt andet.

Anna Kristensen bliver trøstet på banen
Anna Kristensen bliver trøstet på banen
Foto: Ritzau Scanpix

Der var især ros til målvogter Anna Kristensen og Helena Elver efter en stærk indsats ved EM-turneringen.

Læs mere om: