Tadej Pogacars forlovede sagde nej til opsigtsvækkende opslag
Tadej Pogacar har nok at smile af for tiden. Han fører således Tour de France komfortabelt med flere minutter ned til Jonas Vingegaard.
Men for nyligt skete der alligevel noget, som fik sindet i kog hos sloveneren.
Mandag den 8. juli udtog Slovenien de cykelryttere, der skal repræsentere nationen ved OL, og mens Tadej Pogacar naturligvis var med på listen, så var det samme ikke tilfældet for hans forlovede Urska Zigart, der også er professionel cykelrytter.
Den beslutning fik Tadej Pogacar til at gå til tasterne på Instagram, hvor han skrev.
- Wow, så skuffet. Urska Zigart, dobbelt slovensk mester i linjeløb og enkeltstart og den bedste World Tour-rytter i Slovenien, er ikke udtaget til OL. Jeg har ingen ord, var ordene fra sloveneren.
Men selvom opslaget var en stor ros af Urska Zigart, var det ikke med hendes gode vilje, at han skrev det.
Til det slovenske medie 24ur fortæller hun, at hun faktisk bad ham om ikke at skrive det, da det er hendes kamp, men det fik Pogacar til at udbryde.
- Hvem skal jeg kæmpe for, hvis jeg ikke kæmper for dig?
Tadej Pogacar og Urska Zigart blev forlovede i september 2021, men det er endnu uvist, hvornår de skal giftes.