13. jan. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Tilfældighed gjorde, at Magnus Saugstrup og familien undgik terrorangreb i Magdeburg

Magnus Saugstrup
Magnus Saugstrup
Foto: Martin Høien
Magnus Saugstrup og hans familie bor i Magdeburg og var meget tæt på det julemarked, der i december var udsat for et terrorangreb.

Mange bruger december på at julehygge, men for få uger siden sluttede julestemningen brat i den tyske by Magdeburg, da en bil den 20. december kørte direkte ind i et julemarked.

Seks mennesker blev dræbt og flere hundrede blev såret.

Den triste nyhed om terrorangrebet spredte sig lynhurtigt til hele verden. Danske Magnus Saugstrup befandt sig lige i nærheden, og det var rent held, at han og familien ikke selv var til stede på julemarkedet, fortæller han til BT.

Landsholdsanføreren var sammen med sin svenske holdkammerat Albin Lagergreen og deres hustruer og børn i Ikea selvsamme dag, hvor terrorangrebet fandt sted. De havde aftalt, at de bagefter skulle på det julemarked, som hele verdens øjne nogle timer senere var rettet mod. Lykkeligvis nåede de ikke derhen.

- Vores koner havde lavet en aftale om, at vi skulle derhen sammen. De brugte så lidt for lang tid i IKEA, så vi kom ikke afsted. Heldigvis. Vi endte med at blive hjemme og hygge. Pludselig så vi så en helikopter og tænkte, at der måtte være sket noget. Men slet ikke i den retning, siger Magnus Saugstrup til BT.

Han har siden 2021 spillet for SC Magdeburg.

Læs mere om: