Sammen med sin familie bor Tina Lund til daglig i Dubai. Nu er de kommet hjem til deres sommerhus i Rågeleje.
”Alle er glade. Vi er tilbage i sommerhuset i skønne Danmark”, jubler springrytteren Tina Lund, der også er kendt fra tv-programmet "Forsidefruer", på Instagram til en række søde fotos, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bruge.
Sammen med sin mand, Allan Nielsen, og deres to børn Louis på syv og Lilly på fire, nyder de nu foråret i sommerhuset i Rågeleje.
De to børn klarede flyveturen flot og fik påske-slik i lufthavnen, hvor de måtte have mundbind på.
Tina og hendes mand Allan Nielsen tager corona-situationen meget alvorligt, men som danske statsborgere har de naturligvis lov til at flyve hjem til Danmark. Her har Allan tre døtre fra sit tidligere ægteskab, Nana, Ida og Emma, som familien i Dubai savnede. Netop i denne tid, hvor verden kæmper mod Covid 19, ville man gerne være tæt på alle sine børn.
Læs også
Tina Lund: Dejlig sommer i Danmark
Allan Nielsen er imponeret over, en hjælp familien har fået – også af politi og told i Kastrup.
Nyder at være sammen
Nu nyder familien at være sammen i deres sommerhus i Rågeleje, hvor datteren Nana er sammen med dem – i 14 dages karantæne – og samtidig er de tæt på de to ældste piger Ida og Emma.
Lille Lilly nyder at lege - blandt andet med sit fine dukkehus.
Og så er det ekstra vigtigt at huske sine vitaminer i denne tid. Det gør Lilly - to stk, om dagen.