To tragiske dødsfald har ændret Kasper Schmeichel
Fodboldlandsholdets fantastiske målmand Kasper Schmeichel, der til daglig tørner ud for den engelske Premier League-klub Leicester, fortæller i et stort og følelsesladet interview med det engelske medie Sportsmail om sin karriere og de op- og nedture, den har budt på både på og udenfor banen.
Kasper Schmeichel har mistet venner
Schmeichel er blandt andet blevet formet som individ af, at han i løbet af de seneste tre et halvt år har fået tre voldsomme og traumatiske hændelser helt ind på livet.
I 2018 var Kasper Schmeichel den første spiller på stedet, da klubben Leicester Citys daværende ejer, den thailandske forretningsmand og familiefar Vichai Srivaddhanaprabha, blev dræbt i en uhyggelig helikopterulykke lige ude foran Schmeichels engelske hjemmebane Power Stadium.
Schmeichel og hans holdkammerater havde et meget nært forhold til den karismatiske klubejer, som var utroligt populær blandt alle i Leicester.
I sommer var Schmeichel så vidne til, at hans nære ven og landsholdsholdkammerat Christian Eriksen faldt om på banen i Parken med et hjertestop – heldigvis blev Eriksen reddet – og den 8. december mistede Schmeichels målmandstræner, mentor og nære ven Lars Høgh livet efter flere års kamp mod kræft.
Et dødsfald der ramte Kasper og mange andre hårdt.
Ingen er udødelig
– De oplevelser jeg har oplevet i min karriere minder dig om, at du ikke er udødelig. Hver eneste dag kan være din sidste så husk at nyd hver og en, lyder det fra Schmeichel i interviewet.