14. jun. 2016
Af Helle Skram de Fries

Udtaget til OL: Carsten Mogensens drøm i opfyldelse

Mie Skov og Carsten Mogensen
Mie Skov og Carsten Mogensen
Foto. Hanne Juul
Det er et næsten ufatteligt comeback af badmintonspiller Carsten Mogensen, der kun fire måneder efter en hjerneblødning, er udtaget til OL i Rio i sensommeren.

Det spinkle håb, der voksede, efter badmintonspilleren Carsten Mogensen og makkeren Mathias Bo gjorde flot comeback i Indonesia Open for to uger siden, er nu blevet til virkelighed.

Tirsdag 14. juni meddelte Dansk Idræts Forbund, at herredoublen i badminton, Carsten Mogensen og Mathias Bo er udtaget til OL i Rio – efter indstilling fra Badminton Danmark.

Vind drømmerejse – deltag gratis

Carsten Mogensens mirakuløse comeback

Et næsten mirakuløst comeback efter at Carsten Mogensen i februar blev ramt af en såkaldt aneurisme – blødning i hjernen – og faldt om på et hotelværelse i Rusland, hvor han spillede kamp med netop Mathias Bo.

Kæresten Mie Skov og parrets lille søn Benjamin Noah, der netop er fyldt et år, hastede til Rusland og var hos Carsten Mogensen, indtil han kunne transporteres hjem.

Hjem fra ferie til dejlig nyhed

Nu har et langt og sejt genoptræningsforløb resulteret i den fantastiske nyhed, at Carsten Mogensen og Mathias Bo, der vandt OL-sølv i 2012, skal med til OL i Rio i sensommeren.

En dejlig nyhed for den lille familie, Carsten Mogensen, Mie Skov og Benjamin Noah, der netop er vendt hjem fra ferie i Antalya.

Mie Skov og Carsten Mogensen
Foto: PRIVAT

BILLED-BLADET har fået lov til at bringe det fine billede af den glade ferie-familie og Mie Skovs opdatering, der lyder:

”Ferie med de bedste, mine drenge, hele den pukkelryggede, hygge i stor stil, taknemmeligheden er stor, at være en familie, tak, ude godt hjemme bedst."

LÆS MERE: Carsten Mogensen opereret på russisk hospital efter blødning i hjernen

Holdt et-års fødselsdag for sønnike

For nylig holdt familien fødselsdag for lille Benjamin Noah, der fyldte ét år og i den anledning, havde han den søde lille fyr fået fin butterfly på.

Mie Skov og Carsten Mogensen
Foto: PRIVAT

Læs mere om: