VM-par holdt det hemmeligt: Alexandra Bøje og Mathias Christiansen fandt kærligheden sammen
Mandag begyndte VM i Badminton i Danmark.
Danske badmintonfans kan glæde sig over, at turneringen er spækket til randen med danske badminton-stjerner.
Nogle af dem er Mixed Double-parret Mathias Christiansen og Alexandra Bøje.
Parret blev sat sammen i mart 2019, efter at Christinna Rytter Pedersen stoppede sin aktive karriere.
Siden er det gået slag i slag for makkerparret.
Det er ikke kun på banen, at de to badmintonspillere kalder sig et par. Det gør de også i privaten.
I 2020 fortalte de, at de var blevet kærester, efter at have holdt det en smule hemmeligt. Det skriver B.T.
- Vi havde en periode, hvor vi holdt det lidt tæt, fordi vi helst ikke ville involvere for mange, så det blev lidt hemmelighedsagtigt til at starte med,« fortæller Mathias Christiansen til B.T. og uddyber:
- Der var en masse følelser og tanker i spil i begyndelsen, og vi skulle netop lige finde hinanden og finde ud af, hvad det var for noget. Nu er der kommet mere ro på den front, og vi kan koncentrere os om at spille og være sammen.
Parret forklarer dog, at de siden har fundet ud af, at det til tider kan være en fordel, at de er et par i privaten.
For det har for dem begge to været nemmere at åbne sig og tale om nogle af de svære ting, der skal ændres på banen.