VM-stjernen Louise Vinter Burgaard brød traditionerne, da hun fejrede etårs bryllupsdag
De danske håndboldkvinder er i fuld gang med årets slutrunde.
Én af de mest erfarne spillere på holdet er Louise Vinter Burgaard, der efterhånden har spillet et hav af slutrunder i de rød/hvide trøjer.
Den 34-årige håndboldspiller, der til dagligt spiller i den franske klub Metz, kunne i sommer fejre sin etårs bryllupsdag.
Parret blev viet den 25. juni 2022.
Men Louise Burgaard og manden Andreas må erkende, at de ikke fulgte traditionerne på deres bryllupsdag.
Faktisk blev den nærmest ikke markeret.
- Jeg tror faktisk ikke en gang, vi gjorde noget specielt faktisk, fortæller hun til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Næ, vi er ikke traditionsrige, og vi havde heller ikke gemt noget bryllupskage. Jeg tror da lige, vi sagde tillykke til hinanden, og så var det det.
Hun regner dog med, at parret skal fejre det, når de har været gift i flere år.
- Men jeg tænker, at det bliver en større fejring ved kobberbryllup og alt det der, fortæller hun og griner.