Læs også
Håndboldstjernen Mie Højlund har fundet manden i sit liv, men…
Mie Højlund er blandt kvindelandsholdets store profiler, og hendes stærke indsats har været med til at sende håndboldkvinderne i dagens VM-semifinale mod Norge.
Mie Højlund er nu en af verdens bedste spillere, og hun lever godt af sin sport.
Oprindelig drømte hun dog om at blive noget helt andet end håndboldstjerne.
Det fortæller hun om i et interview med magasinet Ud & Se.
– Jeg drømte mere om at blive dyrlæge og senere tandlæge, siger hun.
– Men min mor elskede håndbold, det samme gjorde mine veninder, og jeg var god til det, så i virkeligheden fulgte jeg nok bare lidt med, lyder det fra Mie Højlund.