Steen Ankerdal slipper for kemoterapi
Steen Ankerdals søn Morten er fyldt med optimisme i forholdet til sin fars kamp mod den kræftsygdom, der sendte ham på operationsbordet i sommers.
- Når det nu desværre skal være sådan, har Steen trukket en heldig skuffe. Den cancer, han har, er ikke en, hvor cellerne æder hinanden. Derfor skal han ikke have kemo, men bliver behandlet med proteiner. Det betyder så, at Steen faktisk har det ret godt - omstændighederne tager i betragtning. Både han selv, jeg og lægerne er overbeviste om, at han nok skal klare den. I bedste fald kan de få helt bugt med canceren, og ellers er det altså en sygdom, han kan leve med - og Steen kommer ikke til at dø af det her, fastslår Morten Ankerdal.
Steen Ankerdal er da også begyndt at tage nogle af de mange kilo på, som han har tabt.