Susan Astani-Kjær skal giftes igen
BILLED-BLADET mødte en glad Susan Astani-Kjær, da hun dukkede op på den røde løber til premieren på "Grace of Monaco" sammen med sin søn Sam.
I begyndelsen af april blev hun gift med Chrstian Kjær på den 70-årige mands egen ø, Great St. James, og hun er stadig høj af lykke.
Så meget, at hun faktisk vil giftes igen.
- Vi holder et bryllup herhjemme i Danmark til sommer. Så kan børnene være med denne gang, fortæller hun.
Om Christian Kjærs datter Michala har tænkt sig at dukke op, er uvist. Hun har ikke været bedste venner med sin far og hans nye kærlighed i et stykke tid.
- Det bestemmer hun selv, siger Susan kort.
At holde endnu en bryllupsfest betyder, at Susan får lov at vise vielsesringen frem igen, pointerer hun.
- Jeg er så stolt, for den er så flot. Og den er blevet sammenlignet med både prinsesse Dianas ring og kronprinsesse Marys ring! Jeg vil så gerne vise den frem, men jeg har den jo ikke på til hverdag på grund af hygiejniske årsager, siger Susan Astani-Kjær, der er læge.
Læs mere om premieren på "Grace of Monaco" i BILLED-BLADET på torsdag.