24. aug. 2013
Af Jan Bergman
Suzanne Bjerrehuus: Det skal mit barnebarn hedde
Suzanne Bjerrehuus
Foto: Lars H. Laursen
Oliver Bjerrehuus’ kendte mor, Suzanne Bjerrehuus, er lykkelig i rollen som farmor, og glæder sig over, at forældreparret har fundet navn til den lille ny.
Det hårdprøvede par Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard blev i juli forældre til en lille pige. Og nu kan farmor Suzanne Bjerrehuus afsløre hvad hun skal hedde.
”Olivers lille pige skal hedde Talula”, fortæller Suzanne glad på Facebook som besked til et sødt billede af den lille ny pige.
Oven i familieforøgelsen fortæller en glad Suzanne Bjerrehus, at familien i sommer har opholdt sig i Tisvilde og været forskånet for husspektakler af nogen art.
- Gunnvør er en ordentlig og retskaffen mor. Hun har aldrig talt grimt om mig til Sigga, og det er ikke alle, der har en svigerdatter, der er sådan, tilføjer hun om moderen til to af sine børnebørn, ifølge eb.dk.