20. apr. 2025
Af Helle Skram de Fries

Sygeplejeskolen-stjernen Anna Stokholm fejrer 1-års fødselsdag for datteren

Anna Stokholm og Simon Stenspil.
Anna Stokholm og Simon Stenspil.
Foto: Mikael Rieck.
Skuespillerparret Anna Stokholm og Simon Stenspil fejrer børnefødselsdag med de flotteste kager.

Hjemme hos Anna Stokholm og Simon Stenspil har de fejret deres egen lille prinsesse Lula Lotus.

Hun har nemlig haft 1-års fødselsdag og er blevet fejret med maner, balloner og de flotteste kager.

Dem kan man se på mor Annas instagram.

Et magisk væsen

”Lula Lotus Stokholm Stenspil 1 år.
Tillykke med dit første flotte år. Du er et magisk og vidunderligt lille væsen.
Vi knuselsker dit glade ansigt og din nysgerrige sjæl, og din evige godmodighed.
Vi er SÅ heldige at du landede lige netop hos os. Hurra for dig elskede Lula”, skriver mor Anne Stokholm på Instagram.

Anna Stokholm er blandt andet kendt for sin rolle som Lis Sommer i tv-serien ”Sygeplejeskolen”. Her er hun i en scene fra sæson 6 i rollen som Lis Sommer sammen med Thue Ersted Rasmussen i rollen som Christian Friis.

Thue Ersted Rasmussen og Anna Stokholm som Christian Friis og Lis Sommer i "Sygeplejeskolen".
Thue Ersted Rasmussen og Anna Stokholm som Christian Friis og Lis Sommer i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/tv2.

Farmand Simon Stenspil fik sit folkelige gennembrud, da han i 2018 kom, dansede og sejrede i ”Vild med dans”, som han vandt sammen med den dengang ukendte Asta Björk.

Simon Stenspil og Asta Björk.
Simon Stenspil og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul.

Det dygtige skuespillerpar er også forældre til sønnen Ziggy Bob, der kom til verden i 2021.

Og det er ikke svært at se, at Lulle Lotus og Ziggy Bob er søskende – ligheden er slående.

Anna Stokholm og Simon Stenspil med deres to børn.
Anna Stokholm og Simon Stenspil med deres to børn.
Foto: Dan Mariegaard.

Mere om: