Årets Reumert 2023: Her er alle vinderne
Søndag aften bød på en festaften af de helt store, da Årets Reumert løb af stablen.
For tredje år i træk blev de eftertragtede statuetter uddelt i Odense, hvor cremen af dansk skuespil var samlet i Teater- og Musikhuset ODEON.
På scenen stod værtsduoen Anne Laybourn og Nicolai Duckert Perrild, der førte publikum og de spændte nominerede gennem et festlig show.
Undervejs blev der uddelt en række priser til personer, der har brilleret inden for dansk scenekunst det seneste år.
Her er alle vinderne:
Hædersprisen: Tammi Øst
Årets mandlige hovedrolle: Lars Simonsen, ”Dødsdansen”
Årets mandlige ensemblerolle: Benjamin Kitter, ”Dødsdansen”
Årets kvindelige hovedrolle: Nanna Bøttcher, ”Omstigning til paradis”
Årets kvindelige ensemblerolle: Karla Rosendahl, ”Dødsbo på Pløjemarken”
Årets særpris: Mikael Fock Productions og Aveny-T, ”SKY66EN”
Årets danser: Tobias Praetorius, ”En skærsommernatsdrøm”
Brancheprisen - Årets teater: Teater V
Årets instruktør: Amanda Linnea Ginman og Sebastian Kloborg, ”Mørkt forår”
Årets dramatiker: Johannes Lilleøre, ”Kannibalen”
Årets scenedesign/scenografi: Frederikke Dalum og Søren Knud Christensen, ”Arturo Uis uhindrede vej til magten”
Årets børne-/ungdomsforestilling: ”Duften af Betlehem”
Årets musical/musikteater: ”Dracula”
Årets opera: ”Lisbon Floor”
Årets danseforestilling: ”Plejer er død – Kalinka”
Årets forestilling: ”Arven”
Årets sanger: Kim Hammelsvang, "Miss Saigon"
Årets talenter:
Skuespiller Carla Eleonora Feigenberg
Danser Astrid Pauline Schmidt
Sanger Sophie Haagen
Skuespiller Aviana Steinbacher
Skuespiller William Halken
Vinderne er fundet af de ti jurymedlemmer, der er sammensat på baggrund af faglige kvalifikationer, genremæssige ekspertiser og geografisk spredning.
Medlemmerne har alle en fagprofessionel baggrund med viden om scenekunst. De arbejder typisk inden for faget som kritikere, kulturjournalister, forskere eller undervisere.