Har premiere om kort tid: Hør den første sang fra Matador-Musical
Mange, mange danskere har et forhold til tv-serien ”Matador”, som har over 40 år på bagen.
Nu bliver Korsbæk igen vækket til live, når musicalen ”MATADOR” løber af stablen i København, Holstebro og Vejle.
”Den nye musical Matador er en medrivende, musikalsk fortælling om to konkurrerende familier, hvis skæbner med tiden væves tæt sammen. Et både storslået og intimt drama om ambition, tradition og fornyelse, men også om forandring og at turde stå ved hvem, man er”, skriver One And Only Musicals, som står bag ”MATADOR”.
Selvom musicalen først har premiere den 15. februar, kan du allerede nu få et lille smugkig. Den første sang er nemlig blevet offentliggjort og kan høres lige herunder.
Sangen ”Den første gang” bliver sunget af Annette Heick, som spiller Elisabeth Friis, og Lea Thiim Harder, som spiller Ingeborg Skjern.
På rollelisten ses bl.a. Nicolai Jørgensen, Annette Heick, Daimi, Gordon Kennedy og Søren Torpegaard.