Helle Hertz stopper efter 50 år på scenen
Skuespiller Helle Hertz er med sin rolle i »Madame Bovary«, der spilles af Det Kongelige Teaters eksperimenterende team Det Røde Rum, i gang med sin allersidste forestilling i Skuespilhuset. Til sommer er hun med, når Det Kongelige Teater rykker ud til Ulvedalene i Dyrehaven med »Robin Hood«.
Men til den tid har hun sagt farvel. Til den tid har der været afholdt reception for hende på teatret, en reception, der markerer hendes 50-års skuespillerjubilæum og samtidig er en afskedsreception. For sådan vil hun helst have det.
- Det er et nyt liv, der begynder for mig. Og lige nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal stille op med det. Men jeg tænker, at der er mange muligheder. Jeg er jo ikke den, der sidder stille og ikke kan finde på noget at foretage mig, siger hun i et stort interview i SØNDAG.
Kontrolfreak og eventyrlysten
Men lige så skræmmende det kan være at tænke på et liv uden den faste gang på teateret, lige så spændende bliver det, forklarer hun.
- Jeg er en kontrolfreak, og alt, hvad jeg ikke kender, skræmmer mig, men samtidig er jeg også fuld af eventyrlyst. Det er et underligt modsætningsforhold, der er inden i mig og gør, at jeg elsker, når jeg nærmest bliver tvunget ud i noget, for så opdager jeg jo, at der vitterligt er nye døre, der åbner sig, siger hun.
Mit hjerte ligger i Stærekassen og Gamle Scene
Men på trods af nye døre og muligheder, så vedkender hun sig også, at der er vemod med at skulle sige farvel og takke af.
- Men det vemodige går ikke så meget på dét med ikke at spille teater her længere. Det går mere på, at jeg skal forlade nogle mennesker, som har fulgt mig og har betydet meget for mig, og som jeg holder meget af. Jeg har mange kammerater her, både blandt dem, jeg har stået på scenen med, og dem, der har trukket i trådene bagved, siger hun og tilføjer:
- Men det sjove er, at hvis jeg skulle have sagt farvel ovre fra det gamle skuespilhus på Kongens Nytorv, havde jeg været totalt grædefærdig. Her i Skuespilhuset har vi en dejlig scene, men jeg har slet ikke samme veneration over for huset her som over for det gamle sted, til trods for at jeg som tillidsmand har tordnet i årevis for at få Skuespilhuset bygget, fordi vi i den grad trængte til et nyt spillested. Men mit hjerte ligger stadig på Gamle Scene og på Stærekassen, siger hun.