
Iben Hjejle med dejligt nyt efter hård sygdomsperiode: Jeg skal nok komme tilbage

– Det er det mest forfærdelige, jeg nogensinde har oplevet i min karriere.
Sådan lød det fra skuespiller og podcast-vært Iben Hjejle tilbage i december, da hun satte ord sit hårde sygdomsforløb, som betød, at hun måtte aflyse alt og sygemelde sig.
Men nu kommer den 53-årige ”Sitter”-stjerne med dejligt nyt om sit helbred.
For til SE og HØR fortæller hun, at hun er i bedring.
– Jeg går til talepædagog, og jeg har indkøbt alle mulige forskellige dampapparater. Alle sejl er sat til. Jeg skal nok komme tilbage, lyder den positive melding.
Selvom hun ikke er helt på højkant endnu, og stemmen stadig er rusten, gør hun, hvad hun kan for at komme tilbage i fuld vigør.
Og så handler det også om at være tålmodig, forklarer Iben Hjejle, der uddyber, at hun nok er på dag nummer 60 ud af det, som lægerne kalder for 100-dages hosten.

