Interview: Frank Andersen takker af

"Det var en utrolig ære, at Hendes Majestæt Dronningen og Prinsesse Benedikte var der. Det vil nok stå som et af de største øjeblikke i mit liv, at Dronningen på den måde har værdsat min indsats."

Det er søndag, og Den Kongelige Ballet har netop optrådt udendørs for 7.000 mennesker i Kastellet, og mens balletdanserne tripper forbi, tænker afgående balletmester Frank Andersen tilbage på sin afskedsforestilling fem dage forinden. En forestilling, hvor han selv endte med at danse med i Napoli på Gamle Scene. Selv karakteriserer han aftenen som 'fuldstændig vidunderlig'.

Hvad tænkte du i det øjeblik, da du blev kidnappet ned til scenen?

"Jeg tænkte, hvad har de nu gang i!? Jeg regnede jo ikke med, at jeg bare skulle ned og klappe, så jeg var godt klar over, at der var noget i gære, men det kom som en meget stor overraskelse."

Så der var ingen smugtræning på forhånd?

"Det kan jeg garantere dig for, at der ikke var. Jeg kan det der udenad. Det sidder på rygraden, jeg har danset det så mange hundrede gange. Meget af det er som at lære at cykle. Man glemmer det aldrig."

Svært at sige farvel

Men selvom Frank Andersen indrømmer, at han blev overvældet af en vanvittig tomhed efter tæppefald, og at det er svært at sige farvel efter 47 år på Det Kongelige Teater, er den nu tidligere balletmester afklaret:

"For mig er det her overhovedet ikke tidspunktet til sentimentalitet eller nostalgi. Det er et arbejde, som jeg har elsket, som har været mit liv, som nu er blevet lukket. Vi kører videre til en ny epoke. Og jeg har det faktisk rigtig godt med at stoppe på toppen," fortæller Frank Andersen stolt med henvisning til, at udenlandske anmeldere i dag regner kompagniet blandt verdens fem bedste.

Besluttede at stoppe i 2006

Frank Andersen tog beslutningen om at stoppe allerede i september 2006, selvom han havde fået tilbuddet om at fortsætte på posten til 2011.

"Jeg syntes, at det kørte. Jeg havde et par ting i støbeskeen, som, jeg vidste, ville bonge ind på den rigtige måde. Og jeg kunne se et voks i kompagniet på den måde, som jeg gerne ville. Og jeg fornemmede nok, at jeg kunne køre de her år med det og så aflevere noget, som var sublimt," konstaterer Frank Andersen og uddyber:

"En af de ting, som jeg er mest glad for, er sammenholdet - at folk har forstået, at man danser for hinanden, at man støtter, og man bakker op. Det gør mig vanvittig glad."

Kalenderen fuldt booket

Men afgangen som balletmester betyder ikke lediggang for Frank Andersen. Om få dage tager han på Bournonville-opgave i Tokyo. Derefter skal han videre til New York, og næste forår har Frank Andersen Napoli-premiere med 150 dansere på Stanislavskij Teatret i Moskva.

"Der ligger rigtig mange opgaver. Det bliver hele verden som arbejdsplads. Jeg bliver en slags Bournonville-ambassadør. Måske uden at være tilknyttet udenrigsministeriet, men i hvert fald som en ambassadør for kunst og kultur for Danmark," fortæller han.

Frank Andersen forklarer, at han har samlet sig et solidt hold af Bournonville-kendere, der vil støde til ham undervejs. Heriblandt Anne Marie Vessel Schlüter og hustruen Eva Kloborg, som han dog også får tid til at holde ferie med.

Ferie med familien

"Min hustru, vores søn (balletdanser Sebastian Kloborg red.) og jeg skal da til Frankrig, ligesom vi plejer. Det er rigtig hyggeligt. Vi har det rigtig godt sammen os tre, og vi har mange ting at snakke om. Ikke kun ballet, men også ballet."

"Vi har et bestemt sted i Beaujolais-bjergene, hvor vi lejer os ind. Det har vi gjort de seneste 18 år, så det bliver super godt."

Den nye balletmester

Hvad det er for en person, som vi nu får som balletmester i Nikolaj Hübbe?

"Vi får en kompromisløs, spændende udadvendt dansker, som kommer hjem, og jeg tror, at det bliver rigtig godt for kompagniet at få en person i huset, som kommer med nogle nye tanker og andre visioner," fastslår Frank Andersen smilende og præciserer:

"Nikolaj er jo en af de mest fremragende dansere i verden, og ved jo nøjagtig, hvordan tingene skal se ud. Det er den viden, som han giver videre. Han øser af den. Det håber jeg bliver til en stor benefit for danserne. Det ser i hvert fald sådan ud."

Nyt hold overtager faklen

Og selvom Frank Andersen ikke afviser, at han gerne en dag vil vende tilbage i en eller anden kapacitet på teatret, så regner han ikke med at vende tilbage til Det Kongelige Teater som instruktør:

"Det ligger ikke i kortene. Jeg har afleveret det, som jeg skulle. Nu tager andre over og bestemmer, hvordan det skal tolkes. Og det er fint - det er en levende generation," fastslår Frank Andersen og peger på, at Bournonville-arven er sikret i Thomas Lund, Gudrun Bojesen og Nikolaj Hübbe:

"Det er et fint hold, der står klar til at tage faklen. Det skal vi ikke være kede af."